ddddd

Sunday, December 14, 2014

Embedsmænd har lovet højere løn i tilfælde af Eritrea

Kontorchef var så fokuseret på et mål, at medarbejdere blev lovet lønforhøjelse.

To embedsmænd i Udlændingestyrelsen, der tidligere på året rejste til Eritrea for at lave den i dag så kontroversielle rapport om forholdene i det østafrikanske land, påstår nu, at de fik stillet en lønforhøjelse i udsigt for at levere et specifikt resultat.

De to medarbejdere, chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen, rejste over en periode på 17 dage i oktober til Eritrea og havde på dele af rejsen følgeskab af den ny kontorchef, der blot to måneder forinden var blevet ansat.
Ifølge Weise fokuserede chefen imidlertid ikke på at finde så mange oplysninger som muligt, men i stedet på, hvordan man kunne bruge de indsamlede oplysninger asylretligt.

»Mens vi alle tre var i Eritrea, havde vi været ude ved nogle kilder, som havde hørt, at nogle eritreere var vendt hjem mod at betale to procent af deres løn og underskrive et såkaldt angrebrev«, siger Jens Weise Olesen til Berlingske.
»Vi var kommet tilbage til vores hotel og sad på et af værelserne, da ordene fra vores kontorchef faldt således: 'Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge'«, siger Jens Weise Olesen til avisen.

Var besat af mål

Chefen henviste således til ankeinstansen Flygtningenævnet, som tegner den endelige asylpraksis i Danmark.
»Vores kontorchef var besat af at nå sit mål om, at de to procent og brevet var nok«, siger Jens Weise Olesen til Berlingske.
»Som embedsmand bliver du stiltiende belønnet for at nå de resultater, den siddende regering ønsker. Vores kontorchef vidste godt, at hvis han fik en praksisændring igennem, ville det være konsoliderende for ham«, siger chefkonsulenten.

Udlændingestyrelsen kan slet ikke genkende beskrivelserne og har skrevet til Berlingske:
»Vi kan fuldstændigt afvise påstanden. Den har intet hold i virkeligheden«, udtaler vicedirektør Lykke Sørensen i en skriftlig udtalelse.
Både Jens Weise Olesen og Jan Olsen er i kølvandet på Eritrea-sagen sygemeldt fra deres job i Udlændingestyrelsen og begge fået skriftlige advarsler.

Følgende citater: Hækkerup og Frederiksen har sagt Eritreas tilfælde

Skiftende forklaringer på hvem der tog initiativ til Eritrea-rapport.

Hvem tog initiativ til Udlændingestyrelsens fact-finding-mission til Eritrea, der mundede ud i en stærkt kritiseret rapport?
Forklaringerne har været modstridende og ændret sig undervejs.
Her er de centrale beskeder, der er blevet meldt ud undervejs - angivet i den rækkefølge de er blevet kendt for offentligheden.

13. august 2014: Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) siger i en pressemeddelelse, at Udlændingestyrelsen tager til Eritrea på eget initiativ.
»Vi er nødt til at blive klogere på, hvem asylansøgerne fra Eritrea er, hvorfor de kommer til Danmark, og om de har et reelt beskyttelsesbehov. Har de ikke det, skal de sendes tilbage. Jeg har noteret mig, at Udlændingestyrelsen oplyser, at de vil sende en mission til nærområdet for at vurdere situationen, og at der som udgangspunkt ikke vil blive meddelt eritreanere asyl, før denne vurdering foreligger«, skriver hun i pressemeddelsen.

10. december 2014: Nuværende justitsminister Mette Frederiksen (S) siger i Folketingssalen, at Udlændingestyrelsen tog til Eritrea på eget initiativ.
»Udlændingestyrelsen informerede i august 2014 Justitsministeriet om, at styrelsen ikke fandt de tilgængelige baggrundsoplysninger om Eritrea fuldt ud opdaterede. Styrelsen havde derfor besluttet at foretage en fact-finding-mission«.
12. december 2014: Karen Hækkerup siger i et hidtil ikke offentliggjort interview med TV2 fra 13. august, at hun sendte Udlændingestyrelsen til Eritrea.

»Når der pludselig kommer så mange mennesker, som ikke plejer at søge asyl i Danmark, så bliver jeg selvfølgelig nødt til at undersøge, hvad der får dem til det, og også undersøge om vi kan sørge for, om de kan komme tilbage igen, hvis de ikke har behov for at få beskyttelse. Så jeg slår bremserne i nu og sørger for, at Udlændingestyrelsen tager af sted til Eritrea og undersøger, om vi kan sende disse mennesker retur«.
12. december 2014: Efter offentliggørelsen af TV2-interviewet fra 13. august trækker Karen Hækkerup sine udtalelser om, at hun havde sendt Udlændingestyrelsen til Eritrea, tilbage.

»TV2 har i dag vist et klip hvoraf det fremgår, at det er mig, der har sendt medarbejdere til Eritrea .. At det var på mit initiativ er imidlertid ikke korrekt, og jeg vil derfor gerne beklage mine udtalelser... Jeg vil gerne understrege, at jeg har intet haft med hverken kommissorium, udarbejdelsen af Eritrea-rapporten eller dens konklusioner at gøre. Justitsminister Mette Frederiksen har derfor givet korrekte oplysninger til Folketinget«, siger hun til Ritzau.

For at vende tilbage til den gamle model: vil opdele kontingentet of Justice

Ministeriet er blevet for stort. Det var en fejl at nedlægge Integrationsministeriet, lyder kritikkenJustitsministeriet er under den nuværende regering blevet en uhåndterlig kolos, der ikke kan servicere Folketinget ordentligt, og som alt for ofte havner i skandalesager.
 
Sådan lyder det ifølge Jyllands-Posten fra samtlige borgerlige partier samt SF, der alle mener, at det

var en alvorlig fejl, da regeringen efter valget nedlagde Integrationsministeriet og placerede

udlændingepolitikken, herunder asylsager, i netop Justitsministeriet. Partierne vil tilbage til den

gamle model.

»Det går ud over lovkvaliteten, fordi Folketinget ikke får den betjening fra ministeriet og ministeren,

som vi har brug for. Og ministeren risikerer at drukne i møgsager«, siger retsordfører for Venstre

Karsten Lauritzen til Jyllands-Posten, efter at Justitsministeriet endnu en gang er i søgelyset i den

såkaldte Eritrea-sag.

Det er statsministeren, der bestemmer ressort-fordelingen, men også De Konservative, Liberal

Alliance og Dansk Folkeparti foreslår en opsplitning.
 
Også SF ser store problemer med den nuværende konstruktion. .